Compliance Suite #2023 Release Wave 1

Udover bug fixes og generel performanceoptimering indeholder Compliance Suite 2023 Release Wave 1 følgende features:

FrontDesk

FrontDesk er en ny portal til Compliance Suite, der skaber strømlinede processer for oprettelse, ændring og godkendelse af personer. FrontDesk giver adgang til workflows til oprettelse og opdatering af personer i Compliance Suite og til at anmode om og godkende adgangsrettigheder.

FrontDesk kan også anvendes af brugere, der ikke har en Microsoft Dynamics 365-licens.

I portalens front-end får brugeren mulighed for at køre workflows på personer og adgange i Compliance Suite. Disse kan være enten implicitte eller eksplicitte:

  • Implicitte workflows: Implicitte workflows er processer, der allerede er defineret i Compliance Suite, og som ikke eller i mindre grad skal tilpasses. Det drejer sig om adgangsrelaterede processer, f.eks. adgangsanmodninger, adgangsgodkendelser og adgangsimplementeringer.

  • Eksplicitte workflows: Eksplicitte workflows er processer, der defineres igennem den nye entitet ”FrontDesk Process Definitions”. Hver procesdefinition beskriver en arbejdsgang for oprettelse af en person, godkendelse af en personoprettelse eller en opdatering af en person.